Fed weekend til Hold-DM i Esbjerg - oktober 2011

 

Ikke færre end 7 kørere med ca. 13 supportere fra Nordals var taget til Esbjerg til årets største begivenhed – hold DM. Liljegren-familien var taget i forvejen fredag eftermiddag og ventede i flere timer på resten af holdet, som dels sad 2 timer i kø på motorvejen, dels havde valgt at spise aftensmad hjemme. Ca. kl. 22.00 var så de sidste deltagere nået frem til den nordalsiske lejr, der lå rigtig godt i forhold til toiletter, bad og heldigvis tilstrækkeligt langt fra festteltet, hvor nogle af deltagerne slog sig løs lørdag nat – helt til kl. 04.00. Lørdag morgen måtte maxi-holdet desværre konstatere at Søren Liljegrens fodskade var alvorligere end formodet, hvilket betød at han kunne køre 2 runder i træningen, og så var det slut. Sven – der i dagens anledning var kommet på en lånt RMZ250F – tak til Thomas  Zinck og hans far - havde det ikke nemt med at finde den perfekte rytme på den gule Zook og måtte konstatere at han var blevet for fed (80 kg) til en MX2 –klasse, og kvalede som nr. 26. Karsten kvalede som nr. 15 i MX1-klassen, og som sagt kunne Søren ikke køre kvalifikation overhovedet. Det betød at NMS’s maxi-hold måtte i B-finalen. NMS’s 2 OB – hold gjorde det rigtig godt i kvalen, NMS – OB1 Jimmi og Kim kvalede som hold nr. 5, og NMS – OB3 Ole og Anders kvalede ind på en 18. plads. B-finalens første maxiløb blev kørt lørdag eftermiddag, hvor Sven kørte en god 6. plads – man kunne se at han havde fået lidt mere styr på Suzukien.

Lørdag aften blev der total råhygget i NMS’s opstillede festtelt, med stor grillbuffet, salatbar og kartoffelsalat. Stor tak til Anni der havde forestået indkøbet til både grillfesten, men også til frokost lørdag og søndag. Også tak til de øvrige piger der hjalp til med borddækning, og en mindre tak til Jimmi for et noget ubrugbart discolys.

Søndag morgen skulle Karsten og Sven køre det andet B-finaleløb sammen, og det lykkedes over al forventning. Karsten fyrede bare Hondaen helt vildt, og tog sig af førstepladsen, mens Sven havde fået Suzukien til at køre derhen hvor han ville have den, så han landede på 5. pladsen. Dagens 3. heat startede godt med Karsten på 2. pladsen i starten, og så satte en ”vælter” en stopper for det hele troede man, men det skulle være løgn. Han overhalede i løbet af 20 minutter 33 kørere, og kørte en superflot 2. plads hjem. Selvom NMS manglede en kører, og dermed måtte indkassere 45 strafpoint blev det alligevel til en samlet 3. plads i B-finalen. Også vore Oldboyser skulle i ilden, og med en flot 5. plads til Jimmi i første heat og en endnu flottere suveræn 3. plads i andet heat var bunden lagt. Desværre måtte Kim af i første heat efter en karambolage med en anden kørere, og gennemførte heatet uden bagskærm. I andet heat gik det bedre for Kim med en 14. plads, men det var ikke helt nok for NMS-OB1 til at komme på skamlen, som måtte nøjes med en 4-plads. NMS-OB3’s to kørere Ole og Anders kørte det bedste de havde lært, men da Anders’ kobling desværre gik i stykker, blev det til en sekundær placering nede i rækkerne.

Tak til alle for en god og hyggelig weekend, som jeg håber vi kan gentage i 2012, og så forhåbentligt med et helt MAXI-hold, der igen kan køre NMS i A-finalen.

OC Racing ved DM i Nybøl 11. september

Klubbens 3 A-kørere Søren Liljegren, Karsten Henriksen og Sven Hansen kvalede alle ind i MX 1 klassen. I første heat fik Karsten en nogenlunde start, desværre måtte han et stykke inde i heatet udgå med en defekt lydpotte, Søren var med i det store startstyrt i det andet sving, og startede løbet som sidste mand, og endte lige uden for pointene. Sven undgik med nød og næppe styrtet, og fik kæmpet sig i gennem heatet med armpump på en 17. plads. I 2. heat fik Søren en god start og han holdt et godt tempo gennem løbet og endte på en 15. plads. Karsten og Sven fulgtes af i starten, men efter et styrt måtte Karsten udgå, denne gang med en defekt køler. Sven kæmpede sig gennem heatet – igen med armpump - og endte igen på en 17. plads. Nybølbanen, der havde fået en ordentlig byge midt på natten, var meget tung, og blev godt hullet, så der var mange styrt og uheld på dagen. Det ene styrt gik ud over publikum, da en kører i andet heat kørte igennem plankeværket og ramte tilskuerne. Det værste styrt stod VM-kører Nicolai Larsen for, idet han gik forover på ”containerhoppet” og blev liggende bevidstløs på banen. Jeg håber at han slipper fra styrtet uden men. Forplejningen var god, servicen fra mekanikerne Ole, Anders og Kasper var fantastisk, så alt i alt en rigtig hyggelig dag på Nybølbanen.

 

Oldboys og Mini - kørernes DM i Hadsund - september 2011

 

Sidste afdeling for Oldboys og Mini blev kørt i lørdags på den godt sandede bane i Hadsund. I klassen OB40 kørte Kim Jakobsen, og med dagens point landede han på en samlet  11. plads i DM. Egon Schmidt kørte med i OB50 og endte på en samlet 6. plads i DM. Jimmi Kohls valgte ikke at stille op til dagens løb, han endte derfor på en samlet 13. plads i OB33, hvor Michael Rasmussen endte på en samlet 30. plads, da han kun har kørt en afd. i 2011. I Mini-B65 har Jonas Rasmussen deltaget, og han endte på en samlet 13. plads.

3 bronzemedaljer til Nordals Motorsport i Aalborg

Klubbens 3 Oldboyskørere, Egon Schmidt OB50, Kim Jacobsen OB40 og Jimmi Kohls OB33 kunne alle afslutte sæsonen med bronzemedaljer ved den sidste afdeling af JM/FM i Aalborg. Så umiddelbart må NMS være den mest vindende OB klub i JM/FM - sammenhæng. Tillykke til de 3 nordalsiske kørere for den gode præstation på dagen og i hele sæsonen. Det må koste en lille en til klubfesten i November.. Billedet er taget af Thage som var med som mekaniker.

 

OC Racing ved DM i Nybøl 11. september

Klubbens 3 A-kørere Søren Liljegren, Karsten Henriksen og Sven Hansen kvalede alle ind i MX 1 klassen. I første heat fik Karsten en nogenlunde start, desværre måtte han et stykke inde i heatet udgå med en defekt lydpotte, Søren var med i det store startstyrt i det andet sving, og startede løbet som sidste mand, og endte lige uden for pointene. Sven undgik med nød og næppe styrtet, og fik kæmpet sig i gennem heatet med armpump på en 17. plads. I 2. heat fik Søren en god start og han holdt et godt tempo gennem løbet og endte på en 15. plads. Karsten og Sven fulgtes af i starten, men efter et styrt måtte Karsten udgå, denne gang med en defekt køler. Sven kæmpede sig gennem heatet – igen med armpump - og endte igen på en 17. plads. Nybølbanen, der havde fået en ordentlig byge midt på natten, var meget tung, og blev godt hullet, så der var mange styrt og uheld på dagen. Det ene styrt gik ud over publikum, da en kører i andet heat kørte igennem plankeværket og ramte tilskuerne. Det værste styrt stod VM-kører Nicolai Larsen for, idet han gik forover på ”containerhoppet” og blev liggende bevidstløs på banen. Jeg håber at han slipper fra styrtet uden men. Forplejningen var god, servicen fra mekanikerne Ole, Anders og Kasper var fantastisk, så alt i alt en rigtig hyggelig dag på Nybølbanen.

Nordals Motorsport    Færgevej 3 A     6430 Nordborg

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk